mandag den 17. marts 2014

Plan i uge 12

For 8.a+b

Tirsdag
Vi arbejder med genforeningen og påskekrisen og har fokus på faglig læsning.
Læs uddelingsark + historiebogen s. 47. Det I ikke når, er en lektie til næste gang.

Uge 13
I skal se filmen som  1.verdenskrig -afsnit 10,

Har du mere tid, fx derhjemme, er der link til spændende foredrag og film under 1.verdenskrig. 

torsdag den 3. oktober 2013

Plan for historie

Overgangen fra enevælde til demokrati - deadline uge 45, her skal alt være læst, og du skal have lavet et læringskort på hver tekst, brug evt. mindMup og del det med mig på Google Drev.

Afl. opgave fredag d. 6.december på Google Drev hvor du besvarer følgende problemstillinger:
  • Hvilken styreform er bedst?
  • Hvor kommer tankerne om demokrati fra, og hvilke begivenheder har sat sit præg på udviklingen af demokratiet?
  • Hvordan har demokratiet ændret sig, og kan vi lære noget af det?
  • Hvad har overgangen fra enevælde til demokrati betydet for borgeren?
  • Er Danmark egentlig demokratisk?
  • Hvordan ser det ud med kongens magt i dag?

Englandskrigene - deadline uge  47, her skal alt være læst, og du skal have lavet et læringskort på hver tekst, brug evt. mindMup og del det med mig på Google Drev
Afl. opgave fredag d. 22.november på Google Drev hvor du besvarer følgende problemstillinger:
  • Hvorfor kunne Danmark ikke forblive neutral i konflikten mellem England og Frankrig?
  • Hvilken betydning fik tabet af den danske flåde?
  • Hvorfor er Norge i dag et selvstændigt land?
  • Hvad førte til statsbankerotten i 1813, og hvad betød den for dansk økonomi i årene efter?
  • Hvilken betydning fik Englandskrigene for den danske "folkesjæl"?


Demokrati - hvad så? deadline uge 49, her skal alt være læst, og du skal have lavet et læringskort på hver tekst, brug evt. mindMup og del det med mig på Google Drev
Afl. opgave på Google Drev fredag d.6.december hvor du besvarer følgende problemstillinger:
  • Hvilken styreform er bedst?
  • Hvor kommer tankerne om demokrati fra, og hvilke begivenheder har sat sit præg på udviklingen af demokratiet?
  • Hvordan har demokratiet ændret sig, og kan vi lære noget af det?
  • Hvad har overgangen fra enevælde til demokrati betydet for borgeren?
  • Er Danmark egentlig demokratisk?
  • Hvordan ser det ud med kongens magt i dag?


De slesviske krige - deadline uge 5. Her skal alt være læst, og du skal have lavet et læringskort på hver tekst, brug evt. mindMup og del det med mig på Google Drev
 Afl. opgave torsdag d. 4. januar på Google Drev hvor du besvarer følgende problemstillinger:
  • Hvorfor opstod der et ønske om løsrivelse fra den danske konge i 1848?
  • Hvilken betydning havde Europas stormagter på udfaldet af 1. Slesvigske Krig?
  • Hvordan kunne Grundloven føre os ud i to så store konflikter?
  • Hvilken betydning havde udfaldet af krigen i 1864 for Danmark?
  • Betyder de to konflikter stadig noget i forhold til den danske selvopfattelse?

1. verdenskrig deadline marts
  • Hvilken begivenhed udløste 1. verdenskrig?
  • Hvilke dybere årsager var der til 1. verdenskrig?
  • Hvilke lande deltog og i hvilke alliancer?
  • Hvorfor deltog danske soldater i krigen, når Danmark var et neutralt land?
  • Hvorfor blev en europæisk krig til en verdenskrig?
  • Hvordan udviklede krigen sig henholdsvis i øst og vest?
  • Hvilken konsekvenser fik krigen for soldaterne og for civilbefolkningerne?
  • Hvilke politiske og magtpolitiske konsekvenser fik krigen?
  • Hvordan hænger 1. og 2. verdenskrig sammen?

Genforeningen og Påskekrisen  - deadline ?
I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med to begivenheder i danmarkshistorien, der egentlig hænger sammen. Begivenhederne fik stor betydning for landets geografi og grænserne for kongemagt og demokrati.
  • Hvordan kunne 1. verdenskrig få betydning for Danmarks grænser, når vi ellers forholdt os neutrale?
  • Hvilken betydning havde Europas stormagter i fordelingen af landområder efter 1. verdenskrig?
  • Hvorfor kunne kongen ikke få sin vilje i 1920?
  • Har en dansk konge nogensinde forsøgt at følge Grundloven ordret i forhold til at afskedige en regering?
  • Betyder Genforeningen stadig noget i forhold til den danske selvopfattelse?
  • Hvad kan den nuværende regent gøre, hvis man læser Grundloven?


Myterne om 1864 og Genforeningen - deadline ?
Myter er en del af alle kulturer og er med til at skabe kollektiv erindring og samhørighed i en større gruppe. Arbejdet med de myter, som er knyttet til den danske historie, kan dermed blive en brik i elevernes identitetsdannelse. I dette forløb skal eleverne se på Slaget ved Dybbøl 1864 og Genforeningen.
  • Hvilke myter kender vi?
  • Hvad handler myter typisk om?
  • Kan en myte opstå i nutiden, eller er det kun noget, der skete i "gamle dage"?
  • Hvad er et argument, og i hvilke sammenhænge bruger man argumenter?


Krisetid i 30'ernes Danmark- deadline ?
I dette forløb skal eleverne arbejde med, hvordan Danmark blev påvirket af den økonomiske krise i 1930'erne. Hovedvægten er på udviklingen i Danmark, men i forløbet vil eleverne også møde udenlandske begivenheder.
  • Hvorfor var Danmark havnet i krisen?
  • Hvad betød krisen for Danmark?
  • Hvordan påvirkede krisen resten af verden?
  • Har krisen påvirket vores liv i dagens Danmark? (fx i opbygningen af samfundet)
  • Har økonomer og politikere lært af 30’ernes krise?


Verden i brand - deadline ?
Forløbet "Verden i brand" er det sidste i en række forløb, hvor Danmarks grænser overskrides eller påvirkes pga. krige og konflikter. Eleverne kommer både til at arbejde med 2. verdenskrig uden for Danmarks grænser og ikke mindst, hvordan 2. verdenskrig påvirkede Danmark i de fem år, landet var besat.
  • Hvilke dybere årsager var der til 2. verdenskrig?
  • Hvilke lande deltog og i hvilke alliancer?
  • Hvorfor blev Danmark besat af tyskerne?
  • Kunne man have forhindret den tyske invasion og besættelse?
  • Hvordan kom modstanden over for tyskerne til udtryk?
  • Hvilken betydning fik Jødeaktionen i 1943 for de danske jøder og for Danmarks omdømme i verden?
  • Var det retfærdigt, at man dømte folk som landsforrædere efter krigen?
  • Hvorfor og hvordan deltog danske soldater i krigen (efter 9. april), når Danmark var et besat land?
  • Hvordan udviklede krigen sig i Europa?
  • Hvordan udviklede krigen sig i Asien?
  • Hvilke politiske og magtpolitiske konsekvenser fik krigen?
  • Hvordan hænger 1. og 2. verdenskrig muligvis sammen?
  • Hvilke spor efterlod krigen i Danmark, Europa og verden efter 1945?
  • Hvilket syn har vi i nutiden på 2. verdenskrig og besættelsen?

lørdag den 22. juni 2013

Kære Elev

Denne blog vil langsomt blive bygget op efterhånden som  undervisningen skrider frem i 8.klasse.